Product added to basket

Økologiske Chokoladebars

Ren og naturlig

Økologiske Chokoladebars

Idéen om vores udvalg af rene barer blev født af et ønske om at afdække chokoladens inderste væsen og dykke ned i håndværk og traditioner. Vi vil skabe et rum og bogstaveligt talt fylde det med fordybelse og glæde.

At råvaren er ren økologi, er altafgørende for kvaliteten af det færdige produkt. At bønnerne bliver valset tålmodigt på stenvalse, vidner om respekt for bønnens ædlere egenskaber. Og at produktionen er håndarbejde giver os plads til at vælge og vrage, snuse, knase og lade ufornuften råde.  Ægte chokolade har puls og skærper sanserne.

Vores økologiske chokoladebarer kommer i forskellige smagsvarianter. De mørke chokolader 61% og 71% nydes både som spise chokolade og i madlavningen. Den prisvindende Amber chokolade er en af vores mest populære chokoladebarer. Herudover kan Summerbird præsentere en økologisk mælkechokolade, hvid chokolade og lakridschokolade.

Terroir, fugtbalance, fermentering, ristning, frisk mælk fra græssende køer. Vi indtænker alle smagspåvirkende faktorer i udviklingen af den ypperste chokolade. Og nu, efter mange års vellykkede test, har vi et af verdens mest sofistikerede vintage chokoladeprocesudstyr, som sikrer os fuld kontrol fra bønne til bar.

Læs nærmere om den enkelte chokolades signatur under varen.

Læs mindre