Product added to basket

Konfekt

Idéer til hjemmelavet konfekt

Konfekt

Hjemmelavet konfekt, der med sine aromaer af søde mandler, kanel, nougat eller dadler er indbegrebet af julestemning. Hemmeligheden bag den bedste konfekt er enkel: den er hjemmelavet med de bedste råvarer og spises frisk, blød og i hyggeligt selskab.

Summerbird hjemmelavet konfekt

Konfekt er små, søde lækkerier, der minder om franske petit fours. Konfekt bliver lavet ved hjælp af blandt andet marcipan, chokolade, nougat, kandiserede frugter og julekrydderier. For mange går konfekt og jul hånd i hånd, og vi har i Danmark en stor konfekt-tradition som gør sig bemærket, så snart kulden rammer landet.

Danmarks rige konfekt-tradition kan spores helt tilbage til 1400-tallet. De små fristelser, der oprindeligt blev betegnet som ”lækkerier tillavet med sukker”, blev fortrinsvis nydt af konge og adel. Især syltet og kandiseret frugt var en populær form for konfekt dengang. I dag bliver konfekt nydt især til jul, og frugt spiller en mindre rolle - den bliver fremstillet ved hjælp af nougat, chokolade og især marcipan. Tilbage i 1400-tallet blev konfekt nydt til alle festlige lejligheder, hvorimod konfekt i dag er blevet til en juletradition. Julekonfekt er ekstrem populær, og de søde fristelser kommer i alle størrelser og smage.

En stor mængde af den konfekt, vi nyder i Danmark, er hjemmelavet. Hos Summerbird opfordrer vi alle til at give hjemmeproduktionen en chance – både på grund af de hyggelige stunder, der bliver skabt omkring konfekten, men også grundet dens markant højere kvalitet og bedre smag. Nå man selv laver konfekten, ved man præcis, hvad der står på ingredienslisten, og kan nemmere undgå konserveringsmidler, tilsætnings- og farvestoffer. Derudover kan den personaliseres, så alle i familien får præcis den variant, der er deres yndlingskonfekt.

Konfekt-opskrifter
Vi har samlet en række nemme konfekt-opskrifter, der vil sikre, at du bliver i julehumør. Opskrifterne, der er udviklede blandt andet i samarbejde med tidligere Michelin-kok, tv-vært og kogebogsforfatter Thomas Herman, er enkle, smagsfulde og eksempler på hvad klassisk konfekt bør være.
Smage som nougat, marcipan, tørrede bær og frugter, vanilje, citrusfrugter, lakrids… og selvfølgelig den mest intense smag fra vores økologiske chokolade, bliver fremhævet i de nemme konfekt-opskrifter. Vi har udvalgt tre enkle konfekt-stykker, som vi mener, karakteriserer julen.

Gianduja trøffel - juletrøffel
Denne velsmagende konfekt med økologisk nougat, nødder, tranebær og mørk chokolade er julens nemmeste og hurtigste konfekt. De friske kakao, nougat og chokoladesmage bliver fremhævet af en knivspids salt og syrligheden fra julens tørrede tranebær.

Konfekten er, som al hjemmelavet julekonfekt, meget nem at personalisere og gøre sin helt egen. Du kan for eksempel vælge, at lave konfekten med mælkechokolade i stedet for mørk chokolade, anvende rosiner i stedet for tranebær, eller ristede mandler i stedet for hasselnødder.

Havregrynskugler med mørk chokolade – også til voksne
Havregrynskugler er et klassisk konfektstykke. Det er for det meste husstandens yngste medlemmer, der kaster sig modigt ud i dette konfekt-projekt. Klassiske havregrynskugler er små, søde, runde kugler, der med deres kokosovertræk frister store som små.

Vores version af de klassiske havregrynskugler er en voksenudgave sprængfyldt med smagsnuancer fra blandt andet kaffe, mørk chokolade og rom – og den passer stadig perfekt til de kolde decemberaftener eller en varm kop kaffe.

Karameller af hvid chokolade, citron & lakrids – konfekt-opskrift
Denne opskrift på karamel-konfekt – Karameller af hvid chokolade, citron og lakrids – er meget enkel og baserer sig på få velsmagende ingredienser af høj kvalitet. Sødmen fra den hvide chokolade, citrusfrugtens syrlighed og lakridspulverets unikke smagsnuancer smelter sammen til et unikt stykke konfekt, der forfører og overrasker.

Der findes uendelige opskrifter på konfekt – til julen eller bare som en betænksom, hjemmelavet værtindegave. Hjemmelavet konfekt smager allerbedst – og de små, uperfekte former er yderst charmerende. Der er uendelige måder at lave konfekt på, og vi håber, du vil forsøge dig denne julesæson.