Product added to basket

Bondepige med slør

Dessert til 4 personer

 


 

Af Mikael Grønlykke

 

Ingredienser

 

Ristet rugbrød

4 skiver rugbrød

50 g smør

100 g sukker

Kvædepuré

160 g vand

100 g sukker

Saft fra 1 citron

250 g skrællede kvæder (man kan med fordel købe pærekvæder, da de er væsentlige nemmere at skrælle)

 

 

Sådan gør du

 

01

Ristet rugbrød

1. Hak rugbrødet helt fint.

2. På en stor pande smeltes smørret og rugbrødet ristes gyldent.

3. Sukkeret tilsættes og brødet karamelliseres af sukkeret.

4. Kom det ud på et stykke bagepapir og når det er helt kølet ned, smuldrer man det mellem hænderne, så det er helt fint og ikke ligger i alt for store stykker.

 

 

02

kvædepuré

1. Kog vand, sukker og saft op.

2. Skræl kvæderne, del dem i kvarte og skrab kernerne ud.

3. Pocher kvæderne i lagen i ca. 45 minutter (eller til de er møre). Gem lagen.

4. Sigt kvæderne fra lagen og blend til en fin puré, kom lidt af lagen ved, hvis det kræves.

 

 

03 

Anretning

1. I 4 glas kommes en spsk hindbærmarmelade efterfulgt af en spsk kvædepuré.

2. Derefter flødeskum og rugbrød.

3. Gentag processen til glasset er fyldt.

4. Server med det samme.