Product added to basket

Flødeboller med jordbær

Opskrift

Flødeboller med jordbær

Der er ikke noget bedre end friske flødeboller. Med denne opskrift kan du selv prøve kræfter med fremstillingen af skønne Grand Cru flødeboller med flødeboller med marcipanbund, jordbær og mørk chokolade.

Anvend Summerbirds egen marcipan og mørke chokolade, så du får en flødebolle lavet af de bedste bedste råvarer.  

Du skal bruge...

60 g vand
150 g sukker
80 g glukose
1 vanillestang
100 g æggehvider
2 spsk sukker
200 g Summerbird marcipan
Friske jordbær
Mørk chokolade til overtræk (Peru 61% eller Peru 71%)

 

Sådan gør du...

Marcipan rulles ud ved hjælp af lidt flormelis og udstikkes med almindelige drikkeglas. Pensles herefter på begge sider med tempereret chokolade og stilles køligt.

Kog vand, sukker, glukose og den flækkede vanillestang til det når en temperatur på 117 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med med de 2 spsk sukker og hæld herefter den 117 grader varme sukkerlage i, i en tynd stråle under piskning.

Pisk videre i ca. 8 minutter. Fyld “guffen” i en engangssprøjtepose og klip et meget stort hul da det skal kunne sprøjte “guffen” ud over jordbærrerne på alle sider.

Placer et jordbær på marcipanbunden og sprøjt op med “guffen” . Lad flødebollerne hvile et par timer. Placeres på rist og overhældes med mørk tempereret chokolade og stilles et køligt tørt sted.