Product added to basket

Havregrynskugler med mørk chokolade

Også til de voksne

Havregrynskugler med mørk chokolade

Havregrynskugler er ikke kun for børn. Denne voksenudgave er sprængfyldt med mørke smagsnuancer fra både rom og kaffe og passer perfekt til de kolde decemberaftener. 

100 g marcipan
100 g smør
100 g havregryn
2 spsk stærk kaffe
2 spsk brun rom
1 stang vanilje
20 g sukker
20 g kakaopulver
En knivsspids salt
50 g mørk chokolade PERU 71%
50 g hakket tranebær
Til overtræk:
100 g mørk chokolade PERU 71%
Kakaopulver

Skær smør og marcipan i tern og rør det grundigt sammen. Brug evt. Hænderne.

Flæk vaniljestangen, skrap kornene ud og knus vaniljekornene sammen med sukkeret.
Hak tranebær og chokolade fint. Sigt herefter kakaopulveret for at undgå klumper. Tilsæt nu vaniljesukkeret, tranebær, chokolade, salt, havregryn og den sigtede kakaopulver til massen, og rør det godt sammen.

Tilsæt rom og afkølet kaffe og rør det yderligere sammen til en ensartet homogen masse.
Rul herefter massen til små kugler, og lad dem sætte sig på køl.

Hak chokoladen til overtræk og lad den smelte over vandbad. Vend de afkølede kugler i den smeltede chokolade, og rul dem i kakaopulver.

Sæt kuglerne på køl i ca. 30 min eller til de har sat sig. De er nu klar til servering.

Opbevar havregrynskuglerne på køl i en lufttæt beholder