Product added to basket

Jordbærgrød med lun chokoladesifon

 


 

 Af Mikael Grønlykke

Grød

Friske jordbær

Sukker

Citronsaft

Hvid Chokoladesifon

75 g fløde

125 g hvid chokolade

60 g pasteuriserede æggehvider, korn fra en 1/2 vanillestang

Sådan gør du 

 

01

Grød

1. Friske jordbær skæres i skiver og bringes langsomt i kog i en gryde sammen med 1/6 del sukker i forhold til jordbærrernes vægt og lidt citronsaft (grøden skal være til den usøde side, smag og føl dig frem).

2. Lad den simre til marmeladeagtig konsistens.

3. Afkøles og heri vendes skiver af friske jordbær og evt. skovjordbær, hvis man har adgang til disse.

 

 

02

Hvid chokoladesifon

1. Varm fløden med vanillekorn, den må ikke koge.

2. Finthakket chokolade kommes i en skål og den varme fløde hældes over.

3. Rør til massen er glat og rør æggehviderne i. Mens cremen er lun hældes den i sifonflaske (med friske patroner).

4. Kom sifonflasken i en gryde med vand, som dækker ca. halvdelen af flasken. Lad den stå over svag varme, ca. 60 grader i en lille times tid.

5. Cremen er nu klar til brug, men skal rystes rigtigt godt inden man sprøjter den ud.

 

 

03

Anretning

1. Den kolde jordbærgrød anrettes i små glasskåle og henover sprøjtes den lune chokoladesifon.
2. Dekoreres med tørrede jordbær, skovjordbær, jordbærjulienne og mynte.