Product added to basket

Rabarbermousse

Dessert til 6 personer

 


 

Af Mikael Grønlykke

 

Ingredienser

1 frisk rabarber

250 g vand

150 g sukker

3 blade gelatine

500 g fløde

Kornene fra 1/2 vanillestang

150 g pasteuriserede æggeblommer

100 g florsukker

100 g rabarbermarmelade 

Økologisk hvid chokolade fra Summerbird

Sådan gør du

 

01

Rabarbermousse

1. Start med at rense rabarberen. Skær den i stave på ca. 8 cm og skær stavene i tynde skiver på langs. Anvend evt. et mandolinjern.

2. Bland vand og sukker sammen og bring det til kogepunktet. Lad siruppen stå og køle lidt ned et par minutter.

3. Pocher hver rabarberskive i den lune sirup, så de bliver møre og stadig har lidt bid (dette tager ca. et minut).

4. Køl skiverne ned og kom dem i indersiden af seks glas.

5. Udblød gelatinen i koldt vand i ca. 5 minutter og pisk fløden til en blød skum.

6. Vanille, æggeblommer og florsukker blandes og piskes helt hvidt og luftigt.

7. Lun marmeladen i en tykbundet gryde og smelt gelatinen heri. Lad marmeladen køle lidt ned og vend derefter forsigtigt æggemassen i.

8. Når æggemassen føles kold, vendes fløden i.

9. Fyld moussen i glassene med rabarber og kom dem i køleskabet i minimum 3 timer.

 

 

02

Gelé

1. Udblød 2 blade gelatine i koldt vand. 

2. Tag den sirup, du har pocheret rabarberen i og kog den ind til ca. det halve.

3. Vej så 200 g sirup af og lun i en gryde. Smelt gelatinen heri og sigt.

4. Køl siruppen lidt ned. Når siruppen føles kold, men stadig er flydende dækkes toppen af hvert glas med en spsk sirup.

5. Stil i køleskabet i ca. en time og server med masser af hvid chokolade-snirkler på toppen.