Product added to basket

Sommertærte med hvid trøffel og hindbær

 


 

 Af Mikael Grønlykke

Ingredienser

Tærtedej

250 g koldt smør

200 g florsukker

500 g hvedemel

2 æg

Hvid chokoladetrøffel

100 g fløde

100 g hvid chokolade

2 blade gelatine

Hindbærcreme

2 blade gelatine

200 g hindbærpuré/moste hindbær

60 g sukker

90 g pasteuriserede æggeblommer

45 g pasteuriserede æggehvider

75 g koldt smør i tern

300 g friske hindbær

Hindbærgelé

500 g hindbær

50 g vand

100 g sukker

4 blade gelatine

 

Sådan gør du

 

01

Tærtedej

1. Alle ingredienser æltes godt sammen (vær dog opmærksom på ikke at ælte dejen alt for længe, da den vil trække sig, når den bages).

2. Kom dejen i køleskab et par timer.

3. Rul derefter dejen så tyndt som muligt og kom den i en tærteform.

4. Fór tærteformen med bagepapir og ris eller tørrede bønner (det hjælper med at holde dejen på plads).

5. Bages i forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 15 minutter til den bliver gyldenbrun.

 

 

02

Hvid chokoladetrøffel

1. Udblød gelatinen i koldt vand.

2. Lun fløden og hak chokoladen fint.

3. Smelt gelatinen i den varme fløde og hæld over chokoladen. Rør indtil massen er ensartet.

4. Cremen hældes på den bagte tærte, som køles et par timer.

 

 

03

Hindbærcreme

1. Udblød gelatinen i koldt vand.

2. Lun hindbærpuré og sukker.

3. Pisk æggeblommer og æggehvider sammen og hæld den lune puré over, mens der piskesgodt.

4. Kom massen tilbage over svag varme indtil konsistensen bliver cremet.

5. Tilsæt gelatinen og pisk det kolde smør i.

6. Hindbærpuréen hældes i tærten som lag nummer 2.

7. Anret friske hindbær oven på hindbærcremen og kom tærten i køleskabet et par timer.

 

 

04

Hindbærgelé

1. Bland hindbær, vand og sukker og lad blandingen stå over meget svag varme i ca. 4 timer.

2. Blandingen sigtes gennem et klæde og lagen koges ind til 200 g sirup.

3. Opløs gelatinen i koldt vand og smelt den i den lune sirup.

4. Lad siruppen blive kold, uden at den når at sætte sig.

5. Herefter trækkes den over de friske hindbær på tærten, så hele tærten er geléret.

6. Køl ned i 2 timer.

 

 

05

Servering

Tag tærten ud af formen og server ved stuetemperatur.