Indhold: 200 g.
Se ingredienser
Grand Cru
KUN DET BEDSTE - FRA INDERST TIL YDERST
Det hele startede med en revolution af den konventionelle flødebolle, der fik ny kraft gennem en modernisering og nuancering i både smag, udtryk og råvarens beskaffenhed. Og revolutionen var ganske enkel! En saftig marcipanbund af den bedste marcipan, en raffineret vaniljeskum på ægte vanilje og sidst, men ikke mindst, et tykt lag ordentlig mørk chokolade.
I dag er vores flødeboller et produkt af vores konstante lyst og jagt efter at skabe fuldendte smagsoplevelser.
“En flødebolle lavet på naturens bedste økologiske ingredienser.”
på en bund af ren marcipan
Kvaliteten, mængden og håndteringen af mandlerne er den altafgørende ingrediens i en perfekt marcipan. Vores nøje udvalgte middelhavsmandler stenvalses nænsomt, da denne proces sikrer den mest optimale struktur i den færdige marcipan. Samtidigt bibeholdes de fine, florale nuancer og unikke olier, som middelhavsmandlerne bidrager med. Efter mandlerne er valsede, ristes de nænsomt i kobberkedler, hvor smagende udvikles og dybden i smagen skabes.
en smagsoplevelse i konstant udvikling
Vi går efter at skabe de ypperste produkter. Som danske møbelarkitekter, hvis stærke designklassikere i dag giver æstetisk nydelse i hjem verden over. Hos Summerbird Organic er vi utrættelige i vores søgen efter at producere unikke oplevelser, baseret på håndværk og økologiske råvarer. Lysten til at forfine og raffinere råvarerne og nørde med at udvikle nye smagsoplevelser er en ekstremt stærk motor hos os, som også er drivkraften for den konstante udvikling og forfining af vores eksisterende produkter.