Påsketærte med Amber Quail Eggs
Påsketærte med passionsganache, White Vanilla & Amber Quail Eggs
Ingredienser
Mørdej
195 g mel
65 g flormelis
105 g smør
40 g æg
1 nip salt
Støbt passionsganache
1 blad husblas
50 g fløde
50 g mild passionsfrugtsaft
190 g Summerbird White Vanilla-chokolade
Luftig passionsganache
1 blad husblas
60 g mild passionssaft
60 g Summerbird White Vanilla-chokolade
230 g fløde
Andet
2 pakker Summerbird Amber Quail Eggs
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Mørdej
- Sigt mel, salt og florsukker op i en skål.
- Arbejd lidt efter lidt det kolde smør ind i de tørre ingredienser.
- Tilsæt æggene og arbejd dejen ganske kort igennem til massen er fast og glat. Føler man at dejen er for tør, kan man tilsætte en smule koldt vand. Dejen må ikke æltes for meget.
- Rul herefter mørdejen ud i 2,5 mm tykkelse mellem 2 stykker bagepapir og sæt dejen på køl en times tid.
- Stik nu den kolde mørdej ud i runde ”oblater” i den ønskede størrelse, som passer til dine tærteringe. For tærteringene med mørdej i bund og sider.
- Lad herefter tærteformene hvile på køl i 20 minutter.
- Bag tærterne i en forvarmet ovn ved 175 grader i 7-10 minutter eller til de er gyldne og gennembagte. Afkøl herefter tærterne på en rist.
Støbt passionsganache
- Udblød husblas i koldt vand i ca. 10 min.
- Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt over vandbad.
- Varm fløde og passionsfrugtsaft op til lige under kogepunktet og tilsæt den udblødte husblas.
- Rør forsigtigt den varme flødeblanding i chokoladen lidt ad gangen. Umiddelbart vil det ligne at massen skiller, men massen samler sig igen i takt med, at der bliver tilført mere fløde.
- Sigt herefter massen igennem en trådsigte. Fordel nu passionsganachen i tærteskallerne og sæt dem på køl i minimum 3 timer eller til de har sat sig.
Luftig passionsganache
- Udblød husblas i koldt vand i ca. 10 min.
- Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt over vandbad.
- Varm fløde og passionsfrugtsaft op til lige under kogepunktet og tilsæt den udblødte husblas.
- Rør forsigtigt den varme flødeblanding i chokoladen lidt ad gangen. Umiddelbart vil det ligne at massen skiller, men massen samler sig igen i takt med, at der bliver tilført mere fløde.
- Sigt herefter massen igennem en trådsigte.
- Kom herefter ganachen i en skål og opbevar på køl, natten over.
- Ved servering af tærten piskes ganachen op til ønskede konsistens og kommes på en sprøjtepose.
Servering
-
Tag tærterne ud fra køl 15 minutter før servering, således de smider kulden. Dekorer herefter tærterne med den luftige passionsganache og Amber Quail Eggs.
Ingredienser
Se andre opskrifter
- Af Summerbird Organic 13. September 2024
Choux au Craquelin
- Af Summerbird Organic 6. September 2024
Istærte med Amber Caramel
- Af Summerbird Organic 28. August 2024
Chokoladetærte Guayas 71 % med kaffeganache
- Af Summerbird Organic 22. August 2024
"Kiksekage" med mørk chokolade Guayas 71 %