

Abrikos-tarte tatain
Ingredienser
Tarte tatin
10 stk. modne abrikoser – andre frugter er også velegnede (ferskner/nektariner/æbler/ananas m.m.)
150 g sukker
50 g smør
1 spsk. honning
Ca. 300 g butterdej lavet med smør (alternativt kan man finde udmærket færdig udrullet butterdej)
Hvid chokoladesauce
60 g rørsukker
1 dl piskefløde
1 dl vand
Korn fra ¼ vaniljestand
200 g White Vanilla (finthakket)
Opskriften passer til 8 personer.
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Tarte tatin
- Skær abrikoserne i halve, og fjern stenene.
- Tænd ovnen på 180° C.
- I en ovnfast pande med en omkreds på ca. 25 cm smeltes sukkeret, til det begynder at karamellisere.
- Tilsæt smør og honning til det karameliserede sukker, og rør forsigtigt, til det bliver en ensartet og samlet masse.
- Læg de halve abrikoser i panden med snitfladen nedad, pres dem godt sammen, så de fylder så meget af panden som muligt.
- Rul butterdejen ud i en størrelse, der er lidt større end panden og omkring 0,5 cm tyk.
- Læg dejen hen over panden og pres kanterne godt ned om abrikoserne.
- Prik små huller i butterdejen.
- Bages i 20 - 25 minutter, til bunden er gylden, sprød og helt gennembagt.
- Når tærten er færdigbagt, skal den køle af i 5-10 minutter, inden den forsigtigt vendes ud på en tallerken. (Pas på, at du ikke brænder dig på den varme karamel).
- Pensl tærten med den overskydende karamel.
Hvid chokoladesauce
- Kom sukker, fløde, vand og vanilje i en gryde og bring det i kog.
- Kom den finthakkede hvide chokolade i gryden.
- Tag gryden af varmen, derefter blendes saucen glat og ensartet med en stavblender.
- Kom saucen i en lufttæt beholder, og stil den i køleskabet, til den er kold.
- Lige inden servering røres saucen grundigt igennem.
Anretning
- Del tærten i 8 lige store stykker.
- Server tærten med en stor skefuld kold chokoladesauce.
Ingredienser
- White Vanilla
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 19. December 2025Nytårsdessert med champagne, chokolade og hindbær
Af Summerbird Organic 19. December 2025Cheesecake med chokoladetrøffel
Af Summerbird Organic 19. December 2025Frangipane med solbærfromage og hvid chokoladeglace.
Af Summerbird Organic 12. December 2025Julekage med tranebær, appelsinskal og varme krydderier.







