

Matchakugle med hvid chokolade-cremeux
Ingredienser
Hvid chokolade- og Matcha-cremeux
125 g sødmælk
125 g piskefløde
1 blad gelatine
60 g æggeblommer
30 g sukker
180 g hvid chokolade White Vanilla
2 g matchapulver
Hindbærfromage
250 ml piskefløde
150 g hindbærkompot/pure
Skal af 1/2 citron
100 g æggeblommer
75 g florsukker
3 blade gelatine
Kiks med ristet sesam og fennikelfrø
100 g mørk chokolade Arriba Nacional 68%
100 g ristede hvide sesam
Et par dråber sesamolie
5 g fennikelfrø
Lidt havsalt
Mørke chokoladecirkler
100 g mørk chokolade Arriba Nacional 68%
Marmoreret chokoladekugle
300 g hvid chokolade White Vanilla
20 g kakaosmør
10 g matchapulver
Lidt frysetørret hindbærpulver
10 stk. halvkugleforme – Ø5cm
Opskriften passer til 5 kugler.
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Hvid chokolade- og Matcha-cremeux
- Udblød gelatinen i koldt vand.
- Varm fløde og mælk til lige under kogepunktet.
- Pisk æggeblommer og sukker godt sammen.
- Hæld den varme fløde-mælk-blanding over æggeblommerne og pisk det godt sammen.
- Kom det hele tilbage i gryden og varm under konstant omrøring til 75 grader.
- Tilsæt den blødgjorte gelatine, matchapulver og den hvide chokolade og blend massen glat med en stavblender.
- Hældes i en lufttæt beholder og stilles i køleskabet natten over.
Hindbærfromage
- Udblød gelatinen i koldt vand.
- Pisk æggeblommer, citronskal og florsukker luftige. Det tager lidt tid, så brug en elpisker.
- Lun hindbærkompotten og smelt gelatinen heri.
- Vend kompotten i æggeblommemassen og lad den køle lidt af.
- Pisk piskefløden til den bliver let og luftig.
- Vend flødeskummen i æggeblommemassen.
- Hæld fromagen i en sprøjtepose.
Kiks med ristet sesam og fennikelfrø
- Start med at smelte chokoladen over et vandbad.
- Rør alle ingredienserne i den smeltede chokolade.
- Læg chokolademassen mellem 2 stykker bagepapir og rul det ud, så tyndt som muligt.
- Når chokoladen er ved at sætte sig, udstikkes en rund kiks Ø4cm, så den kan placeres inden i den halve chokoladekugle.
Chokoladecirkler
- Temperér chokoladen og hæld den i en sprøjtepose.
- Klip et lille hul i sprøjteposen og sprøjt en masse cirkler omkring sig selv på et plastikark. Der skal være 5 ”portioner” cirkler.
- Lad chokoladen sætte sig og fjern forsigtigt chokoladecirklerne fra plastikarket.
Marmoreret chokoladekugle
- Smelt kakaosmørret ved svag varme – det må ikke overstige 32 grader.
- Blend matchapulveret i kakaosmørret.
- Farv/marmorér chokoladeformene med det farvede kakaosmør (vær kreativ).
- Drys derefter formen let med hindbærpulver.
- Temperér den hvide chokolade.
- Fyld skallerne med chokolade og lad den stå i ca. 2 minutter så chokoladen danne en skal i formen – men ikke længere ellers bliver skallen for tyk.
- Tøm skallen for overskydende chokolade.
- Lad chokoladeskallerne sætte sig i formen.
Anretning
- Fyld den ene skal med matcha-cremeux og den anden med hindbærfromage.
- Læg en kiks ind i den ene skal.
- To skaller med forskelligt fyld samles om en chokoladecirkel til en smuk kugle.
- Saml’ alle kugler på samme måde
Ingredienser
- Arriba Nacional 68%
110 DKK
- White Vanilla
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 19. December 2025Nytårsdessert med champagne, chokolade og hindbær
Af Summerbird Organic 19. December 2025Cheesecake med chokoladetrøffel
Af Summerbird Organic 19. December 2025Frangipane med solbærfromage og hvid chokoladeglace.
Af Summerbird Organic 12. December 2025Julekage med tranebær, appelsinskal og varme krydderier.









