Påskekage med pistacie og citron

Påskekage med pistacie og citron

Af Summerbird Organic 5. Marts 2026

Ingredienser 

Sandkage

250 g rørsukker 
5 æg 
250 g smør 
Kornene fra 1/2 vaniljestang
Skallen af 3 citroner
1 dl mandelolie eller en anden smagsneutral olie af god kvalitet
200 g hvedemel 
100 g pistacienødder (fint blendet)
25 g bagepulver 

 

Citron-smørcreme

250 g sukker 
120 g æggehvider 
300 g smør 
50 g citronsaft 
Skallen af 2 citroner

 

Citronsirup

1 dl citronsaft
75 g sukker
 

 

Chokoladepynt

30 g kakaosmør
9 g tørret spinatpulver eller matcha-te
300 g White Vanilla (finthakket)
 

 

Påskepynt

1 pose dragerede mandler (Praliné & Pistachio)
1 pose dragerede mandler (Mint & Rhubarb) 
Friske krydderurter eller spiselige blomster (valgfri)
 

 

Opskriften svarer til ca. 6-8 personer.   

Sådan gør du

Du kan markere de punkter du allerede har gennemført

01

Sandkage

  • Tænd ovnen på 170 grader.

  • Pisk sukker og æg luftigt og lyst.

  • Smelt smørret ved middel varme og tilsæt vaniljekorn og citronskal.

  • Hæld langsomt smørblandingen i det piskede æg under omrøring.  

  • Tilsæt forsigtigt olie under omrøring.

  • Bland hvedemel, blendede pistacienødder og bagepulver og vend det forsigtigt i æg- og smørblandingen.

  • Fordel dejen i 2 smurte springforme (12 cm ø) og bag kagerne i 25-30 minutter, til de er gennembagte.

  • Stik en kødnål eller et spyd i midten af kagerne – kommer den op uden dejrester, er kagerne færdigbagte.

  • Afkøl til stuetemperatur. 

02

Citron-smørcreme

  • Rør sukker og æggehvider sammen i en skål.

  • Varm massen over et vandbad og rør forsigtigt, til sukkeret er opløst.  

  • Pisk æggehvidemassen til en fast marengs.

  • Skær smørret i små tern og tilsæt dem til marengsen lidt ad gangen under piskning.

  • Tilsæt citronsaft og citronskal.

  • Pisk smørcremen godt igennem og sæt den køligt indtil brug (dog ikke i køleskabet). 

03

Citronsirup

  • Bring forsigtigt citronsaft og sukker i kog i en gryde.

  • Afkøl inden brug. 
     

04

Chokoladepynt 

  • Smelt kakaosmørret i en gryde ved svag varme.

  • Tilsæt spinatpulver eller matcha-te og blend glat med en stavblender.

  • Smelt White Vanilla og tilsæt det grønne kakaosmør.

  • Ønskes en mere grøn chokolade, kan man tilsætte mere pulver/te eller benytte frugtfarve.

  • Temperér chokoladen.

  • Smør chokoladen tyndt ud på et plastikark.

  • Mål kagens højde og skær chokoladen i cirka 2 cm brede stave, som er cirka 2 cm højere end kagen (f.eks. 2 x 14 cm, hvis kagen er 12 cm høj).

05

Anretning

  • Del de to sandkager på langs, så du har i alt fire kagebunde

  • Pensl en af bundene med citronsirup og fordel et tyndt lag smørcreme oven på 

  • Fortsæt med resten af kagebundene og læg dem forsigtigt oven på hinanden 

  • Smør siderne med resten af smørcremen.  

  • Pynt kagens sider med chokoladestavene og fordel de dragerede mandler på toppen.

  • Afslut eventuelt med urter eller spiselige blomster fra haven.
06

Ingredienser

Se andre opskrifter