Amberflødebolle med kaffe, hindbær og vanilje
Ingredienser
Flødebollemarengs
170 g sukker
56 g vand
82 g glukose
97 g æggehvider
15 g sukker
Korn fra ½ vaniljestang
10 g frysetørret hindbærpulver
Kaffekaramel
20 g honning
150 g rørsukker
150 g piskefløde
50 g smør
10 g malet kaffe
20 ml espresso
Vaniljekiks
100 g koldt smør i tern
170 g hvedemel
110 g flormelis
20 g mandelmel
30 g majsmel
Fintrevet skal af 1 økologisk citron
1 æg
Korn fra ½ vaniljestang
1 knivspids havsalt
Chokoladeskal
400 g Amber Classic
10 g malet kaffe
40 g kakaosmør
100 g Arriba Nacional 68 %
Opskriften svarer til ca. 15 stk.
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Flødebollemarengs
-
Kom sukker, vand og glukose i en gryde og kog til 118 grader.
-
Pisk æggehviderne luftige. Tilsæt de 15 g sukker og pisk marengsen stiv.
-
Når siruppen når 118 grader, hældes den forsigtigt i marengsen (husk at få alt med).
-
Pisk marengsen i ca. 5 minutter. Skrab siderne ned og pisk videre, til marengsen har stuetemperatur.
-
Vend vaniljekorn og hindbærpulver i marengsen og pisk kort igennem.
-
Fyld marengsen i en sprøjtepose og sæt til side.
Kaffekaramel
-
Smelt honning og sukker til karamel ved middel varme.
-
Tilsæt forsigtigt fløden under omrøring.
-
Rør smør i og kog til 115 grader.
-
Lad karamellen afkøle let.
-
Vej 150 g karamel af og tilsæt malet kaffe og derefter espressoen lidt ad gangen, til konsistensen er som en letflydende karamel.
-
Hæld karamellen i en lufttæt beholder og stil køligt.
Vaniljekiks
-
Smuldr smørret ud i hvedemel og flormelis, til det ligner brødkrummer.
-
Tilsæt resten af ingredienserne og saml dejen forsigtigt.
-
Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet et par timer.
-
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til ca. ½ cm tykkelse.
-
Udstik cirkler, der passer til bunden af flødebolleformen.
-
Bag i en forvarmet ovn ved 160 grader i 8–10 minutter, til kiksene er gyldne og sprøde.
-
Lad dem køle helt af.
Chokoladeskal
-
Vend malet kaffe i chokoladen.
-
Temperér Amber Classic, som man normalt ville temperere chokolade, og hold den lun.
-
Temperér nu den mørke Arriba Nacional 68% og hold den lun.
-
Smør indersiden af formene lidt tilfældigt med den mørke chokolade, brug en pensel eller en finger.
-
Fyld formene med tempereret Amber Classic.
-
Tøm formen for chokolade efter 20-30 sekunder og skrab overskydende chokolade af. Vend formen på hovedet og skrab eventuelt ekstra chokolade af efter et par minutter.
-
Lad skallerne sætte sig helt.
Anretning
-
Fyld ca. ½ tsk. kaffekaramel i hver form.
-
Fyld derefter helt op med flødebollemarengs.
-
Dyp vaniljekiksene i den tempererede Amber Classic og læg dem på bagepapir.
-
Vend de støbte flødeboller ud af formene og sæt dem på kiksene, inden chokoladen på kiksene sætter sig.
-
Lad nu chokoladen sætte sig helt inden servering.
Ingredienser
- Amber Classic
110 DKK
- UdsolgtArriba Nacional 68%
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 30. September 2026Fødselsdagsboller med chokolade
Af Summerbird Organic 25. September 2026Chokolademazarin med karamelliserede kakaonibs og chokoladecremeux
Af Summerbird Organic 11. September 2026Mazarintærte med pocheret pære og Amber
Af Summerbird Organic 4. September 2026Mazarintærte med blommer og White Vanilla









