Banankage med chokolade og karamelliserede bananer

Af Summerbird Organic 23. Januar 2026

Ingredienser 

Karamelliserede bananer 

100 g sukker
3–4 bananer (afhængigt af størrelse)
½ dl rom
½ dl vand
 

Banankage 

3 æg
200 g rørsukker
125 g smør
4 modne bananer
80 g Amber Blond (hakket fint)
140 g hvedemel
70 g hasselnødde- eller mandelmel
2 tsk. bagepulver

 

Smørcreme 

60 g æggehvider
125 g sukker
50 g Amber Blond (hakket fint)
190 g koldt smør, skåret i små tern
Lidt havsalt

 

Pynt

Ca. 300 g Amber Classic
50 g Arriba Nacional 68%
½ tsk. kakaopulver

 

Sådan gør du

Du kan markere de punkter du allerede har gennemført

01

Karamelliserede bananer 

  • Varm en stor pande op og karamelliser sukkeret ved middel varme.
  • Del bananerne på langs og placer dem forsigtigt med skærefladen nedad i det karamelliserede sukker.
  • Lad bananerne stege i karamellen i et par minutter. Vær ikke bange for at karamellen bliver mørk, men den må ikke brænde på.
  • Tilsæt rom og vand til panden og lad bananerne braisere kort i lagen.
  • Tag forsigtigt bananerne op af panden.
  • Skru op for varmen og kog karamellen ind til en sirup. Den skal bruges til at glacere kagen senere.
  • Tag panden af varmen.
02

Banankage

  • Pisk æg og sukker luftig og skummende.
  • Smelt smørret ved middel varme.
  • Hæld forsigtigt det smeltede smør i æggemassen under piskning.
  • Mos bananerne groft i en skål med en gaffel og rør bananmosen i dejen.
  • Vend Amber Blond og de tørre ingredienser i dejen.  
  • Pensl siderne af kageringen med smeltet smør og for bunden af kageformen med et stykke bagepapir, der er klippet til, så det passer i størrelsen.
  • Placér de karamelliserede bananer i bunden af kageringen med skærefladen nedad.
  • Hæld dejen over og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 35 minutter, til den er gylden og gennembagt.
03

Smørcreme

  • Kom æggehvider og sukker i en skål og placér skålen over en gryde med ca. 70 grader varmt vand (vandbad). Varm æggehviderne forsigtigt igennem, til sukkeret er opløst.
  • Smelt chokoladen over et vandbad. Så snart chokoladen er smeltet, tages den af varmen for at køle ned til kropstemperatur.
  • Pisk den lune æggehvidemasse til en stiv marengs.
  • Tilsæt det kolde smør lidt ad gangen til den lune marengs.
  • Tilsæt den smeltede Amber Blond i en tynd stråle (husk at skrabe siderne på skålen).
  • Pisk smørcremen godt igennem et minuts tid.
  • Tilsæt havsalt.
04

Pynt

  • Start med at temperere Amber Classic og Arriba Nacional.
  • Tag et stykke plastchartek og lav tilfældige striber af Arriba Nacional på det.
  • Drys meget let med kakaopulver forskellige steder og smør derefter Amber Classic over.
  • Vent, til chokoladen er begyndt at sætte sig. Når den ikke længere klistrer til fingeren ved berøring, skæres den i stænger på ca. 2 cm i bredden.
  • Skær nu plastchartekket på langs i et bølgemønster, så du ender med stænger i forskellig højde.
  • Fortsæt processen på flere stykker plastchartek, til du har nok til hele kagen.
05

Anretning

  • Når kagen er kølet af, vendes kageringen på hovedet, og bagepapiret fjernes forsigtigt.
  • Pensl kagen med karamelsiruppen (hvis den er for fast, varmes den forsigtigt op igen, til den er flydende nok til at arbejde med).
  • Smør siderne op med smørcreme.
  • Dekorér kagen med chokoladepladerne.
  • Servér.
06

Ingredienser

Se andre opskrifter