Brombærkage med Amber-chokolademousse

Af Summerbird Organic 28. August 2026

Ingredienser 

Mandelbiskuit

4 æg
125 g sukker
40 g hvedemel
40 g mandler (ristede og blendet fint)
60 g maizena
12 g bagepulver
12 g smør (smeltet og gerne brunet)
1 knsp. salt


Amber-chokolademousse

7 blade gelatine
150 g æggeblommer
100 g flormelis
1 dl sødmælk
150 g Amber Classic, finthakket
500 g piskefløde

 

Modelleringschokolade

200 g White Vanilla, finthakket
50 g glukosesirup


Derudover

2 bakker friske brombær
50 g kakaonips

 

Glace

3 blade gelatine
40 g vand
90 g sukker
140 g glukosesirup



Opskriften svarer til 12 personer.   


Sådan gør du

Du kan markere de punkter du allerede har gennemført

01

Mandelbiskuit

  • Pisk æg og sukker lyst og luftigt.

  • Vend alle de tørre ingredienser sammen og vend dem forsigtigt i æggemassen.

  • Tilsæt smeltet smør under omrøring.

  • Hæld dejen i en smurt springform, ca. 24 cm i diameter – dejen må ikke være mere end 2 cm høj.

  • Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 8 minutter – bemærk, at bagetiden kan variere efter den enkelte ovn. Kagebunden er færdig, når overfladen er jævnt gylden.

  • Afkøl kagebunden.

  • Når kagebunden er kold, skæres den til, så den passer i den ønskede kageform – husk at lave den lidt mindre, så man ikke kan se bunden i den færdige kage.

02

Amber-chokolademousse

  • Udblød gelatinen i koldt vand.

  • Pisk æggeblommer og flormelis lyst og fast – dette tager lidt tid, så brug gerne en elpisker.

  • Varm mælken op til lige under kogepunktet og tilsæt den udblødte gelatine.

  • Rør chokoladen i den varme mælk og blend til en homogen masse.

  • Pisk fløden til et let skum.

  • Vend den lune “chokolademælk” med æggeblommemassen og vend forsigtigt det lette flødeskum i.

03

Modelleringschokolade

  • Smelt chokoladen over et vandbad.

  • Tilsæt glukosesirup, og rør det forsigtigt sammen, til det begynder at samle sig til en hård masse. Massen vil begynde at skille. Lad den køle helt ned, og ælt den derefter sammen til en glat modelleringschokolade.

  • Lav f.eks. små roser til at pynte kagen med – kun fantasien sætter grænser.

04

Glace

  • Udblød gelatinen i koldt vand.

  • Bring vand, glukosesirup og sukker i kog i en gryde.

  • Smelt den udblødte gelatine heri.

  • Sigt glacen og sæt den på køl i et par timer.

  • Lun glacen til 30 grader inden brug.

05

Anretning

  • Dekorer kageformens bund og kanter med halverede brombær.

  • Fyld kageformen 2/3 op med Amber-chokolademousse.

  • Læg forsigtigt kagebunden i formen og sørg for, at den ligger jævnt.

  • Sæt kagen i fryseren i minimum 4 timer – og helst natten over.

  • Tag forsigtigt kagen ud af formen.

  • Hæld den lune glace over den frosne kage.

  • Pynt med kakaonips langs kagens side og chokoladeroser på toppen.

  • Lad kagen tø op i køleskabet og servér.

06

Ingredienser

Se andre opskrifter