Citronkage med White Vanilla, hindbærchokolade og friske hindbær
Ingredienser
Citronkage
100 g mandler (helst med skal)
250 g rørsukker
5 æg
250 g smør
Skal af 5 citroner
1 knsp. stødt kardemomme
200 g hvedemel
½ dl mandelolie (anden neutral olie af god kvalitet kan også bruges)
25 g bagepulver
Citronsirup
Saft fra 5 citroner
100 g rørsukker
1 kanelstang
White Vanilla-cremeux
½ blad gelatine
150 g piskefløde
Korn fra ½ vaniljestang
1 nip havsalt
40 g æggeblommer
15 g sukker
140 g White Vanilla (finthakket)
Lemon curd
50 g citronsaft
100 g rørsukker
100 g smør
1 æg
30 g æggeblomme
1 blad gelatine
Hindbærchokolade
25 g frysetørret hindbær (blendet fint)
250 g White Vanilla (finthakket)
25 g kakaosmør
Pynt
1 bakke hindbær
Spiselige blomster, f.eks. stedmorblomst eller forglemmigej
Friske krydderurter, f.eks. kørvel eller mynte
Tip: Overskydende citronsirup og hindbærchokolade kan med fordel gemmes til andre formål.
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Citronkage
-
Rist mandlerne i ovnen ved 170 grader i 5-8 minutter, til de er gyldne.
-
Pisk sukker og æg lyst og luftigt.
-
Smelt smørret ved jævn varme og tilsæt kardemomme og citronskal.
-
Rør langsomt smørret i æggemassen.
-
Rør forsigtigt mandelolien i æggemassen.
-
Blend mandler, hvedemel og bagepulver til et fint mel og vend det forsigtigt i æggemassen.
-
Hæld dejen i en smurt springform (Ø18 cm) og bag ved 170 grader i 25-30 minutter.
-
Stik en pind i kagen efter 25 minutter og tjek, om den er gennembagt.
-
Afkøl helt ved stuetemperatur.
Citronsirup
-
Bring alle ingredienser i kog i en gryde og lad siruppen koge 2-3 minutter ved jævn varme.
-
Afkøl siruppen inden brug.
White Vanilla-cremeux
-
Udblød gelatinen i koldt vand.
-
Varm fløde, vanilje og salt i en gryde til lige under kogepunktet.
-
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen.
-
Hæld den varme fløde over æggeblommerne under piskning.
-
Hæld det hele tilbage i gryden og varm under konstant omrøring til ca. 75 grader.
-
Tilsæt den udblødte gelatine og White Vanilla og blend glat med en stavblender.
-
Hæld massen i en lufttæt beholder og sæt på køl natten over.
-
Pisk cremeuxen fast og fordel den i en sprøjtepose, gerne med en rund ståltyl.
Lemon curd
-
Udblød gelatinen i koldt vand.
-
Pisk de øvrige ingredienser godt sammen i en gryde, og varm forsigtigt blandingen op under konstant omrøring, til den når kogepunktet.
-
Pisk straks gelatinen i.
-
Hæld cremen i en lufttæt beholder og sæt på køl natten over.
-
Lige inden brug fordeles cremen i en sprøjtepose, eventuelt med en glat tyl.
Hindbærchokolade
-
Smelt White Vanilla og kakaosmør over et vandbad ved jævn varme.
-
Blend den smeltede chokolade sammen med det frysetørrede hindbær i ca. 5 minutter.
-
Sigt chokoladen og temperér den som almindelig hvid chokolade.
-
Smør den tempererede chokolade tyndt ud på et plastikark og udstik 2 oblater (ca. Ø12 cm).
Fremgangsmåde
-
Skær kagen til, så den er helt plan på toppen.
-
Væd kagen godt med citronsirup.
-
Sprøjt en spiral af White Vanilla-cremeux på toppen af kagen.
-
Gentag nu med lemon curd.
-
Anret hindbærrene i midten af kagen og læg en chokoladeoblat på toppen af bærrene.
-
Smelt forsigtigt chokoladen over hindbærrene med en gasbrænder (den type, der bruges til crème brûlée).
-
Pynt kagens sider med friske krydderurter, spiselige blomster eller andet spiseligt fra haven, og servér.
Ingredienser
- White Vanilla
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 11. September 2026Mazarintærte med pocheret pære og Amber
Af Summerbird Organic 4. September 2026Mazarintærte med blommer og White Vanilla
Af Summerbird Organic 28. August 2026Brombærkage med Amber-chokolademousse
Af Summerbird Organic 14. August 2026Amberflødebolle med kaffe, hindbær og vanilje







