

Choux au Craquelin
Choux au Craquelin med Amber Blond-sauce
Ingredienser
Craquelin-dej
115 g saltet smør
130 g rørsukker
130 g hvedemel
En knivspids vaniljepulver
Choux-dej
240 ml vand
115 g saltet smør
1 tsk. sukker
Korn fra 1/4 vaniljestang
Ca. 140 g hvedemel
220 g æg – ca. 4 mellemstore eller 5 små
Amber Blond-chokoladesauce
30 g sukker
Korn fra 1/2 vaniljestang
1 dl piskefløde
1 dl sødmælk
100 g Amber Blond-chokolade
20 g kakaopulver
Til anretning
Vaniljeis
Brombærpulver
Friske brombær
Evt. frisk skovsyre
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Craquelin-dej
- Skær smørret i små tern, og ælt det forsigtigt sammen med de øvrige ingredienser. Vær opmærksom på ikke at overælte dejen, ellers trækker den sammen ved bagning.
- Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir i ca. 3 mm tykkelse, og kom den i fryseren i ca. en time.
- Stik dejen ud i oblater på størrelse med en femkrone, og sæt dem til side.
Choux-dej
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Kom vand, smør, sukker og vaniljekorn i en tykbundet gryde, og bring i kog.
- Rør forsigtigt melet i massen, og fortsæt med at røre, så du rister melet på bunden indtil det ikke længere klistrer til gryden (ca. 5 minutter).
- Lad massen køle lidt ned inden æggene tilsættes.
- Tilsæt ét æg ad gangen under kraftig omrøring.
- Dejen skal føles blød og være flot blank.
- Sprøjt dejen ud i runde klatter på størrelse med en femkrone, og placér forsigtigt en craqueline-oblat oven på hver.
- Bages ved 180 grader i ca. 30 minutter.
Amber Blond-chokoladesauce
- Kom sukker, vaniljekorn, fløde og sødmælk i en gryde, og bring i kog.
- Hak chokoladen fint, og hæld den varme blanding over.
- Blend glat og homogen med en stavblender.
Anretning
-
Skær 3 stk. choux au craquelin over på midten.
-
Fyld hver underdel med en skefuld af din yndlingsvaniljeis.
-
Kom overdelen på, og drys med brombærpulver.
-
Anret i en dyb tallerken med friske brombær og eventuelt frisk skovsyre.
-
Den lune chokoladesovs hældes over direkte ved bordet.
Ingredienser
- Amber Blond
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 19. December 2025Nytårsdessert med champagne, chokolade og hindbær
Af Summerbird Organic 19. December 2025Cheesecake med chokoladetrøffel
Af Summerbird Organic 19. December 2025Frangipane med solbærfromage og hvid chokoladeglace.
Af Summerbird Organic 12. December 2025Julekage med tranebær, appelsinskal og varme krydderier.







