

Hvid chokolademousse med jordbær
Ingredienser
Lagkagebund
15 g smør
3 æg
100 g sukker
Korn fra ½ vaniljestang
50 g hvedemel
50 g majsstivelse
8 g bagepulver
Jordbærpuré
2 blade gelatine
Ca. 400 g jordbær
100 g sukker
Saft fra 1 citron
200 g jordbær
Hvid chokolademousse
2 blade gelatine
1 dl mælk
150 g White Vanilla (finthakket)
250 g piskefløde
120 g æggeblommer
60 g rørsukker
Korn fra ½ vaniljestang
Glace til jordbær
1½ blad gelatine
20 g vand
45 g sukker
70 g glukosesirup
6 g citronsaft
Hvide chokoladeoblater
Tørrede jordbær
Opskriften svarer til 8 stk.
Det skal du bruge:
- Halvrund silikoneform i størrelsen ø7 cm
- Rund silikoneform i størrelsen ø4 cm
- Ståludstikkere i størrelserne ø5 cm, ø2 cm og ø1 cm
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Lagkagebund
-
Smelt smørret ved svag varme, tag gryden af varmen og lad smørret køle til kropstemperatur.
-
Pisk æg, sukker og vaniljekorn til en luftig og fast æggesnaps.
-
Sigt mel, majsstivelse og bagepulver sammen.
-
Vend melblandingen forsigtigt i æggesnapsen og tilsæt derefter det smeltede smør.
-
Beklæd en bageplade med bagepapir og smør dejen jævnt ud på pladen.
-
Bag bunden i en forvarmet ovn ved 210 grader varmluft i ca. 6 minutter.
-
Lad bunden køle helt af og udstik 8 bunde med en ø5 cm-udstikker.
-
Sæt bundene til side.
Jordbærpuré
-
Udblød gelatinen i koldt vand.
-
Skyl jordbærrene og fjern toppen.
-
Bring de 400 g jordbær, sukker og citronsaft i kog i en gryde og lad det småsimre, til jordbærrene er kogt helt møre.
-
Blend til en glat puré og tilsæt gelatinen.
-
Lad puréen køle helt af.
-
Skær de resterende 200 g jordbær i små ensartede tern og vend dem i den kolde jordbærpuré.
-
Fordel jordbærfyldet i den runde silikoneform og stil den i fryseren i minimum 4 timer og gerne natten over.
Hvid chokolademousse
-
Udblød gelatinen i koldt vand.
-
Varm mælken op til kogepunktet, tilsæt gelatinen og den finthakkede chokolade.
-
Rør, til chokoladen er smeltet.
-
Pisk fløden til et let skum.
-
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps.
-
Vend æggesnapsen sammen med den hvide chokolade.
-
Fold derefter det letpiskede flødeskum i chokoladeblandingen.
-
Fyld de halvrunde silikoneforme 2/3 op med mousse og placér den frosne jordbærkerne i midten.
-
Fyld eventuelt mere mousse i, hvis nødvendigt.
-
Afslut med en udstukket lagkagebund og stil desserterne i fryseren i minimum 4 timer og gerne natten over.
Glace til jordbær
-
Udblød gelatinen i koldt vand.
-
Kog vand, sukker og glukosesirup op til 105 grader.
-
Smelt gelatinen i den varme sirup.
-
Tilsæt citronsaft.
-
Sigt glacen og lad den køle ned til ca. 30 grader.
Hvide chokoladeoblater
-
Temperér chokoladen.
-
Smør chokoladen tyndt ud på et stykke plastfolie eller et plastikark.
-
Udstik oblater i to forskellige størrelser (ca. 10 oblater af hver størrelse til hver dessert).
Tørrede jordbær
-
Skyl jordbærrene grundigt og fjern toppen.
-
Skær hvert jordbær i tynde skiver.
-
Beklæd en bageplade med en silikonemåtte.
-
Placér jordbærskiverne på silikonemåtten.
-
Tør jordbærrene i ovnen ved ca. 52 grader natten over.
Fremgangsmåde
-
Tag de frosne mousser ud af formene.
-
Dyp 8 jordbær i den tempererede glace og placér ét på hver mousse.
-
Lad mousserne tø op i køleskabet i ca. 4 timer.
-
Pynt mousserne med de udstukne chokoladeoblater som anvist i videoen.
-
Afslut med de tørrede jordbær og servér.
Ingredienser
- White Vanilla
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 24. Juni 2026Hindbærfromage med pistacie-panna cotta, hindbær og chokolade
Af Summerbird Organic 5. Juni 2026Hvid chokolademousse med karamelganache og jordbær
Af Summerbird Organic 21. Maj 2026Rabarberkage med hvid chokolade
Af Summerbird Organic 15. Maj 2026Chokolademousse







