

Iscreme af mørk chokolade Arriba Nacional 68%
Dessert til 6 personer
Ingredienser
Iscreme af mørk chokolade Arriba Nacional 68%
250 g mørk chokolade - Arriba Nacional 68%
1 stang vanilje
150 g rørsukker
5 dl piskefløde
5 dl sødmælk
10 stk. past. æggeblommer
1 knsp. salt
Servering
50g mørk chokolade Arriba Nacional 68%
karamelliserede hasselnødder
Frisk Timian
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Iscreme af mørk chokolade Arriba Nacional 68%
- Hak 200 g chokolade fint, kom den i en skål og stil den til side.
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og knus kornene ud i en smule af rørsukkeret, således kornene bliver løsnet fra hinanden.
- Kom fløde, mælk, vaniljesukker, rørsukker, den tomme vaniljestang og salt i en gryde, og bring det langsomt i kog under omrøring.
- Under omrøring hældes den varme masse over æggeblommerne lidt efter lidt.
- Kom det hele tilbage i gryden, og varm massen stille og roligt op, under konstant omrøring til omkring 75°, eller til massen begynder at blive tyk og cremet.
- Træk herefter cremen fra varmen, fjern vaniljestangen og pisk den hakkede chokolade i lidt efter lidt, til den er smeltet ud i cremen.
- Køl herefter cremen ned, sigt den igennem en fin sigte og kør den på en ismaskine. Når iscremen køres på ismaskine, rives de resterende 50 g chokolade i isen.
Servering
- Kom de karamelliserede hasselnødder i bunden af 6 stk. afkølede cocktail glas eller lignede og kom en pæn kugle iscreme på toppen.
- Riv chokoladen fint udover isen og pynt til sidst med frisk timian. Servér desserten straks.
Ingredienser
- Arriba Nacional 68%
110 DKK - Piemonte Hazelnuts
78 DKK
Se andre opskrifter
- Af Summerbird Organic 14. Februar 2025
Flødebolle i chokoladetærte
- Af Summerbird Organic 7. Februar 2025
Verdens vildeste chokoladekage
- Af Summerbird Organic 17. Januar 2025
Mandel-frangipane med pære og hvid chockoladeganache
- Af Summerbird Organic 27. December 2024
Nytårsdessert 2024