

Iscreme af mørk chokolade Arriba Nacional 68%
Dessert til 6 personer
Ingredienser
Iscreme af mørk chokolade Arriba Nacional 68%
250 g mørk chokolade - Arriba Nacional 68%
1 stang vanilje
150 g rørsukker
5 dl piskefløde
5 dl sødmælk
10 stk. past. æggeblommer
1 knsp. salt
Jordbær marineret i hyldeblomst og vanilje
1 tsk. rørsukker
1/2 stang vanilje
600 g friske danske jordbær, skyllet og skåret i kvarte
2 dl. koncentreret hyldeblomst saft
Sådan gør du
Du kan markere de punkter du allerede har gennemført
Iscreme af mørk chokolade Arriba Nacional 68%
- Hak 200 g chokolade fint, kom den i en skål og stil den til side.
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og knus kornene ud i en smule af rørsukkeret, således kornene bliver løsnet fra hinanden.
- Kom fløde, mælk, vaniljesukker, rørsukker, den tomme vaniljestang og salt i en gryde, og bring det langsomt i kog under omrøring.
- Under omrøring hældes den varme masse over æggeblommerne lidt efter lidt.
- Kom det hele tilbage i gryden, og varm massen stille og roligt op, under konstant omrøring til omkring 75°, eller til massen begynder at blive tyk og cremet.
- Træk herefter cremen fra varmen, fjern vaniljestangen og pisk den hakkede chokolade i lidt efter lidt, til den er smeltet ud i cremen.
- Køl herefter cremen ned, sigt den igennem en fin sigte og kør den på en ismaskine. Når iscremen køres på ismaskine, rives de resterende 50 g chokolade i isen.
Jordbær marineret i hyldeblomst og vanilje
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og knus kornene ud i rørsukkeret, således kornene bliver løsnet fra hinanden.
- Kom jordbærrene i en passende skål og vend dem sammen med vaniljesukkeret. Hæld herefter hyldeblomstsaft på, vend alt sammen og lad det marinere 30 minutter.
Servering
- Fordel de marinerede jordbær i bunden af 6 stk. afkølede cocktail glas eller lignede.
- Kom en pæn kugle iscreme på toppen. Servér desserten straks.
Ingredienser
- Arriba Nacional 68%
110 DKK
Se andre opskrifter
Af Summerbird Organic 19. December 2025Nytårsdessert med champagne, chokolade og hindbær
Af Summerbird Organic 19. December 2025Cheesecake med chokoladetrøffel
Af Summerbird Organic 19. December 2025Frangipane med solbærfromage og hvid chokoladeglace.
Af Summerbird Organic 12. December 2025Julekage med tranebær, appelsinskal og varme krydderier.







